Vores Største bestilling nogensiden
I dag har vi hos Kaffemøllen haft den store fornøjelse at levere 900 stykker kage til Green Innovation Week i Skive – et spændende arrangement med op mod 4000 besøgende.
Det er den største bestilling, vi nogensinde har haft, og hele teamet har været i fuld sving for at bage, pynte og pakke, så alt stod klar til de mange gæster. Menuen bød på et udvalg af vores populære glutenfri kager, alle bagt fra bunden med de samme gode råvarer, som vi bruger i caféen hver dag.
Vi er både stolte og glade for at kunne bidrage med lidt sødt til en begivenhed, der sætter fokus på innovation, bæredygtighed og fællesskab – værdier, der også ligger Kaffemøllen tæt på hjertet.
En stor tak til arrangørerne for samarbejdet og for at give os muligheden for at være en del af Skives grønne udvikling. 🌿☕️